Dansk højhus udfordrer internationale normer
I Danmark, hvor vi ellers har tradition for at bygge lavt, skyder højhusene nu op. Og teknikken bag dem kan inspirere udlandet, mener ingeniør bag Bohrs Tårn.
Foto: Rambøll
Af Rasmus Gregersen
I Skandinavien er der dog langt fra tradition for at bygge i højden, men det mønster er nu ved at ændre sig. I blandt andet København og Aarhus og lægges stadigt flere højhusprojekter i støbeskeen.
Den udvikling skyldes for det første, at flere og flere mennesker ønsker at bosætte sig i de mest centrale dele af byerne. Men også, at nye byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker sætter helt nye standarder for, hvordan og hvor højt vi kan bygge i fremtiden.
Lille stabiliserende kerne
Men selv om vi i Danmark er meget langt fra de internationale kapløb om, hvem der kan bygge højest og vildest, så har dansk højhusbyggeri alligevel noget at byde ind med – også på den internationale arena. Det mener Kåre Sørensen, der er senior projektchef i Rambøll.
Som underrådgiver har Rambøll udført de statiske beregninger på Bohrs Tårn, og ifølge Kåre Sørensen er det et godt eksempel på, hvordan dansk højhusbyggeri udfordrer internationale gængse normer.
For selv om tårnets højde på 100 meter er forholdsvist beskedent set med internationale briller, så er Bohrs Tårn alligevel ganske opsigtsvækkende. Årsagen er, at hele bygningens belastning stabiliseres omkring et forholdsvist lille areal på en 8 x 8 meter stor armeret kerne, som er støbt i kraftig in-situ beton. Det giver tårnet et let ydre og et meget stærkt indre.
- Med Bohrs tårn er vi ude over alle gængse internationale håndregler for størrelsen på den stabiliserende kerne. Som en tommelfingerregel siger man, at den værdi man får, hvis man dividerer kernens sidelængde op i højden på huset, helst ikke må være mere end 10 for rene kernebygninger. For de fleste byggerier er værdien 8, men i Bohrs Tårn ligger den på en 12-13 stykker, forklarer Kåre Sørensen.
Pyramideformede søjler er en af nøglerne
Det er to helt afgørende faktorer, der gør det muligt for holdet bag Bohrs Tårn at skubbe til de internationale grænser for stabilitet.
For det første skærmer de omkringliggende bygninger og terrænet tårnet for vinden. Og for det andet har der været et meget stort fokus på kvalitet i både projekteringen og udførelsen. Samtidig er alle de bærende søjler langs husets periferi blevet betragtet som nøgleelementer, der er vitale for bygningens robusthed, og det betyder, at de bliver underlagt ekstra kontrol:
- Fordi søjlerne har status som nøgleelementer, har vi haft et meget stort fokus på samlingerne – både dem der sidder mellem søjlerne, mellem søjlerne og bjælkerne og mellem søjlerne og etagedæk. For eksempel har vi sørget for, at gøre de nederste centimeter af søjlerne pyramideformede, sådan at der er en spids mellem søjlen og bunden. Det forhindrer, at luft kan blive fanget under støbningen. Det er lidt specielt, men det hænger sammen med, at der i et højhus er store laster i søjlerne. Faktisk er der 1500 ton tryk i bunden af søjlerne, forklarer Kåre Sørensen.
Om Bohrs Tårn
Bohrs Tårn er en del af stationsområdet, der er Carlsberg Byens første nybyggeretape i det gamle bryggeris sydøstligste hjørne, hvor Vesterfælledvej og Vigerslev Allé mødes.
Her åbner i 2016 både Carlsberg Station, der erstatter Enghave Station på S-togsnettet, og undervisningskomplekset Campus Carlsberg, hvor Professionshøjskolen UCC samler 10.000 af sine blandt andet lærer-, pædagog- og sygeplejestuderende.
Bohrs Tårn kommer fysisk til at hænge sammen med Campus Carlsberg, der vil flytte ind i dele af højhusets nederste otte etager, hvor der også bliver plads til butikker og kontorer.
Når Bohrs Tårn står færdigt i 2017, vil det være det første af i alt ni planlagte højhuse på den gamle bryggerigrund.
Carlsberg Byen A/S er bygherre på projektet. Rubow arkitekter og Mikkelsen Arkitekter har sammen med Rambøll forestået hovedprojekteringen som underrådgivere til totalentreprenøren NCC.
Bohrs Tårn er en del af stationsområdet, der er Carlsberg Byens første nybyggeretape i det gamle bryggeris sydøstligste hjørne, hvor Vesterfælledvej og Vigerslev Allé mødes.
Her åbner i 2016 både Carlsberg Station, der erstatter Enghave Station på S-togsnettet, og undervisningskomplekset Campus Carlsberg, hvor Professionshøjskolen UCC samler 10.000 af sine blandt andet lærer-, pædagog- og sygeplejestuderende.
Bohrs Tårn kommer fysisk til at hænge sammen med Campus Carlsberg, der vil flytte ind i dele af højhusets nederste otte etager, hvor der også bliver plads til butikker og kontorer.
Når Bohrs Tårn står færdigt i 2017, vil det være det første af i alt ni planlagte højhuse på den gamle bryggerigrund.
Carlsberg Byen A/S er bygherre på projektet. Rubow arkitekter og Mikkelsen Arkitekter har sammen med Rambøll forestået hovedprojekteringen som underrådgivere til totalentreprenøren NCC.
