Nye brandanlæg er ubeskyttede mod lyn
Foruden brandalarmeringsanlæg kan de såkaldte transienter også slå almindelige el-installationer og andre elektriske kredsløb ud
Foto: Colourbox
Det skyldes såkaldte transienter – pludselige spændinger fra lynnedslag – der via jorden eller for eksempel et vandrør kan ramme de kredsløb, der kobler sensorer til anlægget.
- Det er et problem, som jeg støder på indimellem, og der er næsten ikke nogen, der sikrer sig mod det i dag. Det er kun noget, folk overvejer, hvis de har en emsig rådgiver, der beder dem forholde sig til det, vurderer Svend Voss, brandteknisk rådgiver for Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI).
Foruden brandalarmeringsanlæg kan transienter også slå almindelige el-installationer og andre elektriske kredsløb ud. Men her er installationerne ofte sikret af et modul, der leder transienten ud af systemet. Det er dette modul, der sjældent er at finde på sensorernes kredsløb, påpeger Svend Voss overfor Ingeniøren.
Det værst tænkelige scenarie er, at et lyn rammer direkte i en bygning, hvor det antænder en brand, mens den elektriske ladning fra lynet finder vej til ABA-anlæggets svagstrømsside. I den situation vil det lokale brandvæsen ikke blive alarmeret om branden, men kun om et ABA-anlæg med fejl. Det er dog meget usandsynligt, da lyn sjældent slår direkte ned i en bygning og starter en brand, påpeger Svend Voss.
Stigende risiko
Det samme vurderer Jacob Christensen, der er næstformand brancheforeningen Danske Beredskaber og Forebyggelseschef i Brand og Redning Sønderjylland. Han påpeger dog, at risikoen ikke nødvendigvis bliver ved med at være så lille.
- Jeg har endnu ikke hørt om den slags tilfælde i Danmark, men der kommer flere og flere ABA-anlæg, og sikkerheden bliver i højere og højere grad hængt op på aktive anlæg i stedet for sektionering med branddøre og så videre. Derfor bliver man mere og mere sårbar over for den slags fejl. Det kunne være interessant at analysere noget mere på, om det er en reel eller kun en teoretisk risiko fremover, vurderer han.
I dag er faren dog snarere, at ABA-anlæg sættes ud af drift i længere perioder. Hvis et anlæg melder fejl til vagtcentralen, er det dog mere usikkert, hvor faste procedurer der gælder.
- I den situation er der nogen på centralen, der tager stilling til, om der skal gøres noget ved det. Det kan for eksempel medføre, at man sender en brandvagt ud, eller at man beder folk ringe 112 manuelt, hvis der skulle ske noget, siger Jacob Christensen.
Det mener han, kan være grobund for et procedureproblem, da en fejl i nogle tilfælde vil betyde, at der skal sættes brandvagter ind for at gøre ABA-anlæggets arbejde, mens der i andre tilfælde ikke nødvendigvis gøres noget aktivt.
På plejehjem skal der for eksempel være en vågen brandvagt pr. 50 meter gang, når anlægget ikke fungerer, mens det på en skole vil være op til pedellen at vurdere, om han skal rundere på skolen om natten.
Problemet med de manglende sikringer er dog fortsat primært økonomisk, da et helt nyt ABA-anlæg kan løbe op i flere millioner kroner. Til sammenligning koster det 10.000-20.000 kr. at sikre anlægget med en komponent, der leder den flere kA stærke transient væk fra svagstrømskredsløbet.
