23948sdkhjf

Byggekoncern vokser og udvider

DN Group har etableret nyt selskab og er i fuld gang med at ansætte nye medarbejdere.
Med et 2014/15-resultat på 5,5 millioner kroner før skat og en aktuel ordrebeholdning på 200 millioner kroner i ryggen vælger DN Group at opruste.

Den koldingensiske udviklings- og byggekoncern har etableret selskabet DN Construction og arbejder samtidig på at udvide medarbejderstaben med nye projekt-og byggepladsledere samt en arkitekt og en kalkulatør.

- Vi leder efter gode og solide folk over hele landet. Vi skal i hvert fald ansætte 5-6 mand inden for de næste måneder og er allerede i fuld gang med samtaler og konkrete ansættelser, fortæller salgs-og udviklingsdirektør Henrik S Nielsen.

Væksten på medarbejdersiden betyder også, at DN Group den 1. marts flytter i nye lokaler på Nytorv 5 i Kolding.

Hånden på kogepladen
Etableringen af DN Construction sker samtidig med, at DN Entreprise er solgt til en tidligere aktionær. Det nye selskab, der er stiftet med en egenkapital på otte millioner kroner, skal stå for udførelsen af de projekter, som DN Group udvikler.

- Det gør, at vi selv en del af hele setup’et omkring udførelsen af projekterne og så at sige har hånden på kogepladen fra første tanke til færdigt byggeri. Vi vil dog også fortsat gerne bygge for fremmed regning i totalentreprise, fortæller Henrik S Nielsen.

Blandt de mest markante projekter i DN Groups portefølje er et nyt domicil til Atea i Kolding, hvor byggetilladelsen ventes i hus i løbet af kort tid, nye boligprojekter i henholdsvis Aarhus og København, som ventes i gang inden sommerferien, samt ikke mindst udviklingen af den såkaldte Gimbel-grund i Kolding med uddannelsesinstitutioner og ungdomsboliger.

Aldrig røde tal
Han betegner årsresultatet på 5,5 millioner kroner før skat og forventer et nyt solidt overskud, når 2015/16-regnskabet afsluttet til efteråret.

- Vi har stadig til gode at lave et rødt resultat, og det skulle vi helst aldrig komme til. Vi er stolte, når vi kan præsentere et ordentligt resultat, fordi det viser, at vi har styr på processerne hele vejen igennem, siger Henrik S Nielsen.

DN Group har også udvidet sin bestyrelse, idet direktør Kaj Aage Nielsen fra Daugaard Pedersen A/S er indtrådt som sjette medlem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094