23948sdkhjf

Svane Køkkenet opruster på erhvervsmarkedet

Erfaren profil fra vinduesbranchen skal øge salget af køkkener til boligprojekter, typehuse og boligforeninger.
For to uger vandt TMK, der er selskabet bag Svane Køkkenet og Tvis Køkkener, køkkenbranchens hidtil største licitation.

Koncernens fabrikker skal i løbet af de næste to år levere op mod 40.000 nye køkkener til landets boligforeninger via de almennyttige boligforeningers indkøbsorganisation, Almen Indkøb.

Nu tager TMK endnu et skridt i bestræbelserne på at styrke sin position på erhvervsmarkedet, idet Christian Lundeborg ansættes i en nyoprettet stilling som retail manager.

Han bliver ansvarlig for erhvervskunderne og skal samtidig varetage ledelsen af Svane-kædens to storkøbenhavnske konceptbutikker på Frederiksberg og i Lyngby:

- Svane Køkkenets brand er stærkt specielt på privatmarkedet, og det vil vi tage afsæt i med en fokuseret indsats for at styrke vores position på erhvervsmarkedet, siger administrerende direktør Ole Lund Andersen.

Fokus på hovedstadsprojekterne
I løbet af de seneste år har TMK skabt tocifrede vækstrater på privatmarkedet. Den succes skal overføres til erhvervsmarkedet, hvor Christian Lundeborg får til opgave at gøre Svane Køkkenets profil mere kendt.

Han starter dog ikke på helt bar bund. Foruden den store aftale med Almen Indkøb har TMK fået vigtige referencer som leverandør til Mærsk Kollegiet i Odense og boligprojektet Valby Maskinfabrik i hovedstadsområdet. Netop de mange boligprojekter, som planlægges i og omkring hovedstaden, bliver et vigtigt mål for den nye retail manager:

- Vi er kendt for en unik designlinje og god håndværksmæssig kvalitet, som samtidig er konkurrencedygtig. Potentialet er stort, og jeg ser mange spændende muligheder for Svane Køkkenet både i forhold til projektmarkedet og typehuse, siger Christian Lundeborg.

Han har 10 års erfaring i byggebranchen og bringer et indgående kendskab til erhvervsmarkedet og dets beslutningstagere med sig, senest fra Velfac hvor Christian Lundeborg varetog ansvaret for lead generering inden for projektsalg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128