23948sdkhjf

Tekniq og elforbundet i offensiv hos unge

En fællesstand til DM i Skills er startskuddet til en større hvervekampagne.
Arbejdsgivere og arbejdstagere samarbejder i år til årets Danmarksmesterskaber i færdigheder for unge fra erhvervsuddannelser.

Fagforeningen Dansk El-Forbund og brancheorganisationen Tekniq har en fælles stand på årets udgave af DM i Skills i Messe C i Fredericia.

De mange besøgene kan forsøge selv at lave el-arbejde og dyste på tid. Med en skævbider og skruetrækker i hånden får de mulighed for at snuse lidt til hverdagen som elektriker.

Den fælles stand skal markedsføre el-branchen over for offentligheden og i særdeleshed over for unge.

Det er kun begyndelsen på en fælles offensiv, som skal trække unge til branchen.

Med afsæt i en Youtube-film vil de to organisationer, som gennem de faglige udvalg står bag elektrikeruddannelsen, de kommende fem uger sætte fokus på el-branchen. Det sker blandt andet via reklamer på en lang række landsdækkende tv-kanaler og i biograferne.

Der er også oprettet en Facebook-side i tilknytning til kampagnen og en hjemmeside.

Disse fem dyster i årets elektrikerkonkurrence til DM i Skills:

• Frederik Agesen, Uggerly Installation
• Alexander Straup Sørensen, SIF Gruppen A/S
• Andreas Fink Simonsen, Dalmose El-service
• Tobias Bjerre Keller, Ryslinge El
• Peter Roediger Nielsen, Kirchheiner El-Teknik ApS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082