23948sdkhjf

VIDEO: På dronetur over Amagerbakke

Se det spektakulære byggeri af et kombineret forbrændingsanlæg og skipiste - en smule fra oven.
Projektet lød som en arkitekts umulige drøm; et forbrændingsanlæg indeni og en skibakke udenpå.

Men drømmen er nu ved at blive realiseret på Amager, hvor arkitektgruppen BIG’s arkitektur er kombineret med et af verdens mest energi- og miljøeffektive forbrændingsanlæg.

Senere i år begynder Amager RessourceCenters nye anlæg, Amager Bakke, at brænde affald, og næste år følger indvielsen af hele anlægget, oplyser Rambøll på sin hjemmeside.

Amager Bakke vil bidrage til at imødekomme fremtidens energikrav ved at producere klimavenlig elektricitet til 550.000 indbyggere og fjernvarme til 140.000 husholdninger.

Kraftvarmeværket kan behandle mere end 400.000 tons affald om året.

Rekordhøj energieffektivitet
Som rådgiver for projektet har Rambøll hjulpet bygherren med at optimere energioutputtet til et rekordhøjt niveau.

Effektiviteten på 107 procent betyder, at Amager Bakke vil være blandt de mest energieffektive affaldsforbrændingsanlæg på verdensplan.

Samtidig er emissionsudledningen bragt langt ned under grænseværdierne ved hjælp af teknologier som våd røggasrensning.

Her kan du tage med DR Viden på en dronetur over byggeriet:



Få mere fakta om projektet i DRs beskrivelse
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141