23948sdkhjf

Ajcon bygger stort frostlager

Vejle-entreprenøren bygger igen for frysehuskæden Claus Sørensen A/S. Denne gang 6.000 kvadratmeter på kajkanten i Hirtshals.
Claus Sørensen A/S, der driver køle- og frysehuse i tilknytning til de danske fiskerihavne, udvider netop nu med et nyt. kæmpestort frosthøjlager ved kajkanten i Hirtshals.

Projektet består af 4.500 kvadratmeter frosthøjlaget til frosset fisk af forskellig art samt cirka 1.500 kvadratmeter til teknik og sorteringsormåde.

Byggespecialisten Ajcon A/S er totalentreprenør på byggeriet, og det er ikke nogen uvant opgave. Ajcon har specialiseret sig i køl- og frostløsninger til fødevareindustrien og har tidligere leveret flere byggerier til Claus Sørensen, blandt andet i Vejle og Padborg.

- Vores ingeniører og konstruktører arbejder tæt sammen for at kunne udvikle og udarbejde tekniske løsninger til levnedsmiddel- og fødevareindustrien. Køl og frys er helt klart blevet vores spidskompetence, konstaterer Christian Wihrs, direktør og medejer hos Ajcon.

Med et udvidet frostlager i Hirtshals kan Claus Sørensen se frem til endnu mere opbevaringsplads. Afdelingen i Hirtshals er i forvejen Claus Sørensens flagskib inden for pakning af fiskeprodukter og viden om håndtering og forarbejdning af fisk og skaldyr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.335