23948sdkhjf

Direktør tager lærlinge-kasket på

Morten Dohrmann Hansen betegner sig selv, som den, der ved ”ultimativt mindst” om grønne anlæg hos Malmos A/S. Derfor tager han i praktik hos medarbejderne
På firmaadressen i Roskilde er der intet kontor med et navneskilt på døren, der henviser til Malmos A/S’ adm. direktør, Morten Dohrmann Hansen.

Direktøren tror på flade strukturer, vægter godt samarbejde, og tror på, at man hele tiden skal være agil.

Derfor har han heller ikke et fast bord som sådan.

”Det tvinger mig til, at jeg ikke er et sted for lang tid eller gemmer mig ind i et lokale”, siger han til Licitationen-Byggeriets Dagblad, som bringer et stort "Topchef i tale"-initerview med Morten Dohrmann Hansen.
Hans papirer opbevarer han digitalt eller i en taske.

”Så jeg har en lidt større taske, end andre mennesker normalt har”, fortæller han.

”Min opgave er ikke at sidde med høje papirbunker og gnave mig igennem dem. Min opgave er at være derude og skabe de rigtige vilkår for dem, der er dygtige til at løse opgaverne, uanset om der er herinde i staben eller ude på pladserne. Derfor bliver jeg nødt til at blive tvunget lidt ud og være mobil og ikke sidde så meget fast og kunne være alle steder og ingen steder”, siger han.

Morten Dohrmann Hansen har konsulentbaggrund og fremhæver sig selv som ”ultimativt den, der ved mindst om grønne anlæg” i Malmos og påpeger initiativet ”bagsædet”, hvor han er ude og være ”lærling” et sted i virksomheden.

”Engang imellem tager jeg vores orange tøj på, og så bliver jeg lærling et eller andet sted. Så kommer jeg ud på en plads, og så er jeg væk hele dagen. Og så rykker de rundt med mig derude og lærer mig om alt muligt, jeg skal have på plads. Det er mit indtryk, at de synes, at det er meget sjovt”, siger han og fortæller, at det er vigtigt for ham at være med.

Han fremhæver en situation, hvor han skulle stabilisere et træ med nogle pæle i jorden, som han efterfølgende skulle skære til i rigtig højde.

”Det stod der en fire-fem og kiggede på, hvorefter en af kommentarerne var, at det var meget godt tænkt, at jeg ville lade vandet løbe af. Det er jo håndværkerhumor, fordi jeg havde skåret den skævt af, så der var afløb for vandet”, griner han.

Morten Dohrmann Hansen
Adm. direktør for Malmos A/S siden 1. januar 2014
45 år
Cand.eocon med en master i organisationspsykologi og kommer fra en rolle som partner i konsulenthuset Implement Consulting Group, hvor han har arbejdet en periode som rådgiver for Malmos
Tidligere officer i hæren, Den Kongelige Livgarde og forfatter til to bøger om individuelle og teamorienterede præstationer


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093