23948sdkhjf

Lavere aktieskat skal fremme investeringer i SMV´er

Den høje udbytteskat hæmmer lysten til at investere i SMV´erne, og det er en skam, da de har brug for at automatisere og for at investere i ny teknologi, så de bliver mere konkurrencedygtige,mener vicedirektør Kent Damsgaard, DI.
DI foreslår en lavere aktieskat for at fremme investeringer i små og mellemstore virksomheder. Den høje aktieskat på 42 pct. for virksomheder hæmmer investeringslysten i de små og mellemstore virksomheder. DI foreslår en sænkning af aktieskatten fra 42 pct. til 33 pct. Det vil gøre det mere interessant for eksterne investorer at investere i de små og mellemstore virksomheder.

”SMV´er har både svært ved at tiltrække investorer, der vil investere i virksomhederne på grund af den høje aktieskat. Men de har også vanskeligt ved at få lånefinansieret projekter i banken på grund af for lav egenkapital. Den lave egenkapital i SMV´er og manglende eksterne investorer er en bremse for de nødvendige investeringer, der vil gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige,” siger Kent Damsgaard.

Forleden angreb adm. dir. Jannick Nytoft fra kapitalfondenes brancheforening, DVCA, den høje danske aktieskat på 42 pct. og fortalte, at udenlandske kapitalfonde sender deres investeringer i en stor bue uden om Danmark.

Et mere simpelt beskatningssystem

DI ser gerne et mere simpelt og lavere beskatningssystem for at gøre det mere attraktivt for investorer at investere i de små og mellemstore virksomheder. Både ejerne og investorerne vil have gavn af en lavere aktieskat, og det vil alt andet lige kunne gøre egenkapitalen større i virksomhederne.

”Bankerne er blevet mere åbne over for lånefinansiering. Men det er stadig en udfordring for små og mellemstore virksomheder at låne penge i bankerne. Bankerne henviser til, at egenkapitalen er for lav til at sikre lånefinansiering. En sænkning af aktieskatten vil gøre det nemmere at tiltrække ansvarlig lånekapital fra investorer, og dermed vil det kunne bane vejen for lånefinansiering i bankerne til større projekter,” siger vicedirektør Kent Damsgaard, DI.

Ifølge DVCA befinder danske virksomheder sig i en investeringstørke. Og selvom kapitalfondene kan investere tocifrede milliardbeløb virksomhederne, er det ikke en garanti for, at pengene vil blive investeret i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077