Jönsson A/S bag nye luksusboliger i Værløse
Jönsson på vej med attraktivt boligområde med villaer og rækkehuse på skrånende grund med udsigt til golfbane og skovbryn.
Per Møller fortæller videre, at den nye bebyggelse, der omfatter 69 rækkehuse på 120 – 160 m2 og 20 villaer på 140 – 240 m2, fremstår som en samlet helhed opført som tæt-lav bebyggelse i to plan med flade tagkonstruktioner og facader i specialproducerede gule sten samt store vinduespartier fra gulv til loft.
- Dertil kommer, at samtlige boliger er udstyret med en terrasse i terrænplan og en stor udsigtsterrasse, mange af de nye villaer er udstyret med fuld kælderetage, og alle fritliggende huse samt enderækkehuse har indbygget pejs, siger Per Møller.
- Derudover har de kommende ejere har haft frit valg på køkkener og gulve, ligesom de har været med til at bestemme placering af skillevægge, siger Jönssons projektleder og tilføjer, at det første prøvehus blev opført i 2006, samtidig med at byggeriet blev færdigprojekteret og planlagt i tæt samarbejde med bygherren.
- Vi har afleveret byggeriet i 3 etaper, hvor etape 1 omfatter 47 boliger blev afleveret 1. januar 2008, etape 2 omfatter 23 boliger afleveret 1. marts 2008 og etape 3 omfatter 19 boliger afleveres 1. juni 2008.
- Vi har gennem hele byggeprocessen haft et meget tæt samarbejde med bygherren, som vi kender fra talrige større boligprojekter - herunder naboområdet Hasselhaven med 26 boliger, som Jönsson opførte for Sjælsø Gruppen i 2004-2006.
Samtlige boliger har udsigt til skovbryn og golfbane og den landskabsarkitektoniske udfordring med at binde boligområdet sammen har været betydelig, idet lokalplanen fastslår, at grundens kuperede terræn med mange terrænspring skulle bevares.
Kilde: Jönsson A/S