23948sdkhjf

Confacs indtjening når nye højder

Betonelementfabrikkens 2014/15-resultat blev det bedste nogensinde.
Confac A/S med fabrik i Randers fortsatte væksten i det forgangne regnskabsår, der bød på stigende omsætning for fjerde regnskabsår i træk.

Samtidig er indtjeningen mere end tredoblet, og resultatet før skat på knap 17 millioner kroner er det hidtil bedste for virksomheden, der blev stiftet i 2008.

Administrerende direktør Erling Holm glæder sig naturligvis over udviklingen og resultatet, der svarer til en stor kvart million kroner pr. medarbejder.

Han fremhæver en stram styring af produktion og produktivitet samt et betydeligt innovativt engagement blandt medarbejderne som årsag til den flotte udvikling. Trods en beskeden vækst i produktionsomkostningerne på et par procent er det lykkedes at øge egenproduktionen med hele 23 procent.

Gunstigt, men usikkert marked
Erling Holm glæder sig i øvrigt over, at betonelementbranchen som helhed har oplevet en markant positiv udvikling i 2015.

Han pointerer, at både produktionsvolumen og ordrehorisont er vokset til et historisk højt niveau og slår fast, at branchen i kraft af stigende efterspørgsel på kort sigt har grund til optimisme.

- På den baggrund forventer vi også i det kommende år et tilfredsstillende niveau for såvel resultat som volumen, siger direktøren.

Han mener dog, at der samtidig er grund til en vis bekymring. I det aktuelle marked er elementbranchen ikke i stand til at håndtere den forøgede efterspørgsel, og det medfører kraftigt forøgede leveringshorisonter. Derfor kan branchen som helhed få svært ved at fastholde de seneste års hårdt tilkæmpede markedsandele.

- På den baggrund er det vores opfattelse, at det eneste, der er sikkert, er, at markedet fortsat er usikkert, siger Erling Holm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109