23948sdkhjf

Raunstrup styrker ledelsen

Ny divisionschef skal professionalisere Raunstrups forretning inden for bygningsservice.
Mange bække små kan blive en ganske stor å – hvis man har det rigtige setup.

Det er devisen hos Raunstrup, som er vokset markant inden for bygningsservice de senere år. Afdelingen håndterer i dag 8-10.000 ordrer på årsbasis, men der er potentiale til mere.

Administrerende direktør Søren Kristensen ser en tendens til, at eksempelvis forsikringsselskaber, boligselskaber og facility management-virksomheder ønsker færre og større leverandører. Det vil Raunstrup udnytte, og derfor styrker virksomheden nu sit fokus på bygningsservice med ansættelse af divisionschef for området:

- Den nye divisionschefs rolle bliver at få løftet vores nuværende serviceforretning til et helt nyt niveau. Det gælder på mange områder, og særligt kundeoplevelsen skal være endnu mere i højsædet, end den er i dag, siger Søren Kristensen.

Vil være Danmarks bedste
Den nye divisionschef hedder Kurt Vahlun Sørensen og er 45 år gammel. Han kommer senest fra et job som director hos SE Big Blue og har tidligere været produktions- og servicechef i Stofa.

Raunstrup får således en kompetent profil i spidsen for det team, der skal indfri et ambitiøst mål om at gøre virksomheden til Danmarks bedste og foretrukne leverandør af bygningsservice i 2020.

- Bygningsservice er allerede i dag et af Raunstrups vigtige fokusområder. Men selv om vi allerede gør det rigtigt godt, er der ingen tvivl om, at vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden, siger Kurt Vahlun Sørensen.

Raunstrup beskæftiger cirka 275 medarbejdere fordelt på afdelinger i fem byer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079