23948sdkhjf

Enelco styrede sig til stor millionforbedring

Falstringerne har især udnyttet den nyeste teknologi til at forbedre økonomien. Nu venter Storstrøms-regionen bare på et opsving.
Elfirmaet Enelco med base i Nykøbing Falster kom ud af 2014/2015 med et nettooverskud på næsten 4 mio. kr. En forbedring på næsten 3 millioner i forhold til året før, selv om omsætningen næsten er den samme.

Direktør Lars Lyngby Sørensen tilskriver det især, at man hele vejen rundt har optimeret styringen i virksomheden.

- Vi har gjort lidt på alle fronter. Vi har især udnyttet de seneste teknologier og it-værktøjer, og efterhånden er vi knapt så mange i administrationen, som vi var tidligere, siger han til Building Supply.

Han forventer et tilsvarende godt resultat næste år.

- Det opsving, vi har haft en forventning til, har ladet længere vente på sig i vores landsdel end i større byer. I de større byer startede opsvinget noget tidligere, og det er forventeligt nok, men nu tror vi, at der også er projekter i vores landsdel, som er ved at nærme sig, siger han og nævner et sygehusprojekt og en Storstrømsbro.

Og ja - en Femern-forbindelse, som alle i regionen venter på at høre nyt om.

- Vi har vi efterhånden hørt nogen råbe 'ulven kommer' et par gange, siger Lars Lyngby Sørensen lakonisk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094