SBi nedtoner radon-risiko

Undersøgelse af knap 300 etageboliger viser lav forekomst af den radioaktive gasart.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har undersøgt radonniveauet i en række danske lejeboliger, bestående af etageejendomme og kæde- og rækkehuse.

I under seks procent af lejeboligerne var niveauet af radon højere end 100 becquerel per kubikmeter (Bq/m3) indeluft, hvilket er bygningsreglementets værdi for, hvornår man bør iværksætte forbedringer. Resultatet viser, at det primært er i kæde- og rækkehuse, at der er risiko for forhøjet radonniveau i lejeboliger.

Højest niveau i kældre og stueetager
Radon er en radioaktiv gasart, som trænger ind i boliger gennem utætheder i bygningens konstruktioner mod jorden. Der er mest radon i boliger, som ligger i stueetagen i huse med terrændæk. Risikoen for et for højt indhold af radon falder markant, når der er kælder under boligen, eller når boligen ligger på 1. sal og højere. Der er kun få etageboliger, som har et radonniveau over bygningsreglementets aktionsværdi.

Undersøgelse – Radon i danske lejeboliger

I undersøgelsen er der gennemført radonmålinger i 296 boliger. Boligerne er lejeboliger tilknyttet Grundejernes Investeringsfond eller almennyttige boliger tilknyttet Landsbyggefonden.

Boligerne ligger i 28 etageejendomme og 11 række- og kædehuse, og ligger i egne af landet, hvor tidligere undersøgelser har vist størst sandsynlighed for høje radonniveauer i indeluften.

Hovedresultatet er en kortlægning af indholdet af radon i indeluften i lejeboliger, som viser, hvordan radon er fordelt i enkelte rum og boliger som helhed.

Se hele undersøgelsen på www.sbi.dk

De højeste radonniveauer er fundet i kældre og i stueetager. Målingerne bekræfter tidligere undersøgelser, der viser, at der er større risiko for et for højt indhold af radon i luften i stueetagen i en bygning med terrændæk og i kælderrum med vægge og gulvkonstruktioner direkte mod jorden.

Undersøgelsen viser, at der er meget lille sandsynlighed for et forhøjet radonniveau over 100 Bq/m3 i boliger, der ligger over en kælder, eller som ligger på første sal eller højere i en etageejendom med terrændæk. Radonniveauer over 100 Bq/m3 er hovedsageligt målt i kæde- og rækkehuse opført efter 1960.

Ingen bygningsdele skiller sig ud
I undersøgelsen er der også blevet set på, om bygningsdele eller bygningskomponenter, som fx affaldsskakte, trapper eller installationsskakte, kan være med til at føre radon fra kælder eller stueetage rundt i bygningen eller mellem forskellige boliger i en etageejendom.

- Vi har undersøgt, om der er forhold ved den måde, vi bygger huse på i Danmark, som vi skal være særligt opmærksomme på, når en bygning skal sikres mod radon. Men vi har ikke fundet en sammenhæng mellem bestemte bygningsdele og radon, fortæller seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen.

Radon kommer ind i kælderen eller stueetagen gennem revner og sprækker i kældergulv, kældervægge og terrændæk, og bevæger sig med luftstrømme i bygningen. Dog tilsyneladende ikke i et omfang, der fører til forhøjede niveauer i lejligheder, som ligger over en kælder eller på første sal i en etageejendom med terrændæk.

Test af metoder
I projektet er der også udført en forsøgsopstilling, hvor man tester, hvilke materialer der er egnede til radonsikring af en bygning. Radonsikring af eksisterende bygninger adskiller sig fra radonsikring af nye bygninger, bl.a. fordi tiltagene til radonsikring skal tilpasses den eksisterende byggeskik, materialer og konstruktioner.

- Som noget nyt i Danmark bliver det nu muligt at se en prøvningsrapport, som viser, om et materiale egner sig til radonsikring af en bygning. Den viden kan hjælpe producenter, fagfolk og boligejere med at vælge egnede og gode tiltag mod radonindtrængning i bygninger, fortæller Torben Valdbjørn Rasmussen.

SBi har tidligere udgivet tre anvisninger om radonsikring: SBi-anvisning 247, ’Radonsikring af eksisterende bygninger’ og SBi-anvisning 233, ’Radonsikring af nye bygninger’ samt SBi-anvisning 233, ’Radon – kilder og målinger’. De tre SBi-anvisninger fortæller mere om, hvordan radon trænger ind i bygninger, og hvad man kan gøre for at forebygge det. Anvisningerne kan købes via www.anvisninger.dk.

SBi tilbyder sammen med Teknologisk Institut efteruddannelse i radonrenovering. Efteruddannelsen henvender sig både til rådgivere og udførende, og udbydes i samarbejde med Bolius og Realdania, som har ydet økonomisk støtte. Mere information og tilmelding

Fakta om radon i boligen

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, som dannes af radium, der findes i jorden.

Hvert år dør cirka 300 danskere af en radonrelateret lungekræft.

Radon kan hverken lugtes, smages eller ses – men det kan måles i boligens indeluft.

Radon kan trænge ind i en bygning gennem luftutætheder i terrændækket, kældergulvet og kældervæggene, fx pga. byggesjusk, sætningsskader eller rørgennemføringer.

På baggrund af WHO’s anbefalinger skærpede bygningsreglementet i 2010 kravet til radonniveauet i nybyggeri, så radonniveauet ikke må overstiger 100 becquerel per kubikmeter indeluft. Kravet til radon er videreført i det nye Bygningsreglement 2015 (BR15).