- Branchen er selv skyld i mangel på arbejdskraft
Andresen VVS i Trekants-området revser nu kolleger for ikke selv at tage nok ansvar.
Og kommer VVS-branchen til at mangle arbejdskraft, så er det branchens egen skyld og ikke de unges, mener han.
- Alle skal tage et ansvar, store som små virksomheder for at få de unge i gang med en faglært uddannelse, men det kræver, at vi gør en fælles indsats og er parate til at oprette det nødvendige antal elevpladser, siger Stig Andresen til Fredericia Dagblad.
Han oplever allerede, at firmaer i branchen snupper hinandens medarbejdere for at få den tilstrækkelige arbejdskraft, og det er med til at skrue lønningerne opad, påpeger han.
Af den grund er han positiv over for sociale klausuler ved større licitationer, fordi det tvinger branchen til at tage ansvar, udtrykker han til Fredericia Dagblad.