23948sdkhjf

VVS Mester voksede støt i 2015

Nu tæller kædesamarbejdet mere end 70 medlemsfirmaer.
13 nye medlemmer har i 2015 sluttet sig til kædesamarbejdet VVS Mester, som er et Solar-ejet koncept til at understøtte selvstændige VVS-firmaer.

Dermed er VVS Mester, som har eksisteret i cirka syv år, oppe på godt 70 medlemsvirksomheder i kædesamarbejdet, og salgschef Karsten Lieberkind Jørgensen er tilfreds med årets udvikling.

- Det gælder om at få de rigtige medlemmer med. Det er vigtigt, at de som vil, også er de, der vil udleve konceptet. De, der tror, at de kan køre videre, som de plejer, får ikke noget ud af det, og vi får ikke noget ud af at have dem med, siger han til Building Supply.

Samarbejdet har udviklet sig hastigt i kædens levetid. Fra en start hvor det stort set kun var et blad og en streamer til bilen, omfatter kædesamarbejdet nu en fælles reklameindsats for millioner med fælles hjemmeside i centrum og blandt andet også konsulentbistand og uddannelse.

Et af de nyeste medlemmer i kæden er C.F. Andersen & Søn VVS i Aarhus-bydelen Aabyhøj, hvor Jesper Willis er indehaver. Han har blandt andet valgt at gå med i samarbejdet, fordi VVS Mester er et godt brand at lægge sig under, som står for høj kvalitet og stor troværdighed blandt kunderne.

- Firmaer, som vil være med, skal have en vis kaliber, og når de kigger på mig som en VVS-mester, så skal de ikke have haft en dårlig oplevelse med en anden. Man skal have et højt fagligt niveau, siger Jesper Willis til Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111