Nu kommer der ’øjne’ i betonen
Dansk firma har fået patent på nyt kommercielle plastfiber-sensorsystem, som måler fugt og revner i beton.
Opfindelsen består af et patenteret plastfiber-sensorsystem, der lægges ned i betonen, hvor det så at sige fungerer som ’øjne'.
Ifølge Ole Bang, der er medstifter af Shute og professor ved fotonik på DTU, er der tale om det første kommercielle plastfiber-sensorsystem, og flere af byggebranchens store aktører følger udviklingen med interesse.
- Når entreprenøren ikke ved, om betonen er hærdet, kan de enten vælge at vente, tage chancen, eller påmontere dyre fugtmembraner. Men med sensorsystemet kan de være helt sikre på, at kvaliteten og hærdningen er korrekt, siger Ole Bang til Ing.dk.
De endelige resultater af de igangværende tests vil foreligge i 2016.