23948sdkhjf

Loyalitet er afgørende på byggepladsen

Stærkt sammenhold i sjakket påvirker sikkerheden på landets byggepladser.
Tallet for arbejdsulykker og nærved-ulykker er ikke faldet nævneværdigt de sidste 30 år. Det på trods af mange års arbejdsmiljøindsatser.

Hvorfor ansatte i bygge- og anlægsbranchen er i særlig risiko for at komme ud for en arbejdsulykke har et forskerteam fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, Aarhus Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø set nærmere på. I en netop publiceret artikel ser de på, hvordan arbejdet konkret er organiseret på byggepladserne, ansvarsfordelingen mellem byggesjak og entreprenør og hvordan det sociale kit internt i et byggesjak spiller ind på opfattelser og tilgang til arbejdsmiljø og ulykkesforebyggelse.

- Arbejdet ude på de store byggepladser er som regel organiseret i sjak. Et byggesjak består af det antal mænd, som - fra opgave til opgave – skal bruges til opgaveløsningen. Firkantet sat op, så foregår det sådan, at hvis en entreprenør skal have lagt et fundament, så hyrer han et firma til opgaven, som så igen hyrer et sjak, repræsenteret ved en sjakbajs, som bestemmer, hvem han vil have med ud på lige nøjagtig denne opgave. Og tre måneder senere er samme sjak så ude på en ny byggeplads, med en ny bygherre. På den måde er det nemt at forstå, at den enkelte er mere bekymret for sit forhold og sine relationer internt i sjakket, end i, hvad en entreprenør eller bygherre gerne vil gøre, fx i forhold til ulykkesforebyggelse, fortæller psykolog og arbejdsmiljøforsker Lars Peter Andersen, og fortsætter.

Denne arbejdsorganisering skaber et stærkt sammenhold internt i sjakket, som kan komme til at stå i modsætning til de værdier, en bygherre gerne vil have er fremherskende på byggepladsen, lyder det endvidere. Fordi sjakket identificerer sig internt med hinanden og ikke med den øvrige byggeplads, kan det føre til konflikter omkring f.eks. sikkerhed.

Visse ting kan ifølge Lars Peter Andersen afhjælpe problemerne.

- En måde, hvorpå man kan organisere sig ud af dette dilemma med sociale tilhørsforhold, loyalitet og identifikation, er, hvis de enkelte firmaer knytter de enkelte sjak tættere på virksomheden rent ansættelsesmæssigt. På den måde vil de enkelte sjakmedlemmer ikke hele tiden skulle forholde sig til nye formænd og firmaer, og begreber, som medinddragelse, virksomhedskultur og sikkerhedsoplæring, vil få helt andre muligheder for at virke, forklarer Lars Peter Andersen.

Andre muligheder er at skabe fælles mål for arbejdsmiljøet. Blandt andet ved at opbygge en god modtagekultur for nye medlemmer i sjakket og på byggepladsen

Læs mere om forskningsprojektet på Det Nationale Forskningscenters hjemmeside .
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078