23948sdkhjf

Top 10: Stjernearkitektens plan foldes ud

Investering på en halv milliard skaber grænseregionens største hotel i Sønderborg. Læs mere og se listen over de største igangsatte byggerier i november.
I samarbejde med Byggefakta sætter Building Supply fokus på landets største byggeprojekter. I dag præsenterer vi de 10 største igangsatte byggerier i november med særligt fokus på Sønderborgs nye store hotelbyggeri, Alsik.

Alsik Sønderborg

Projekttype: Nybyggeri
Areal: 24.800 m²
Budget: 500 mio. kr. (estimeret)
Bygherre: Bitten og Mads Clausens Fond og PFA Ejendomme
Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark A/S, Danfoss' byggeafdeling
Arkitekt: Henning Larsen Architects
Landskabsarkitekt: SLA A/S
Ingeniør: Sweco Danmark A/S
Totalentreprenør: A. Enggaard A/S
Stadie: Byggeplads etableres
Byggeperiode: Oktober 2015-december 2018
Adresse: Nørre Havnegade 23, 6400 Sønderborg
I sidste måned gik spaden i jorden til et af grænseregionens mest imødesete byggerier i mange år.

Med Bitten og Mads Clausens Fond og PFA Pension som de primære investorer vil et nyt hotel til anslået 500 millioner kroner i løbet af de kommende år tage form på havnen i Sønderborg.

Peter Mads Clausen tog med en fjernbetjent gravemaskine det første spadestik og offentliggjorde samtidig hotellets navn Alsik.

Det 19 etager høje byggeri får 190 værelser og indrettes med wellness-, spa- og konferencefaciliteter af høj international standard.

- Vi håber, at vi med hotellets høje kvalitet og store kapacitet kan tiltrække større, internationale konferencer og events til Sønderborg, siger direktør Per Have fra Bitten og Mads Clausens Fond.

Inspireret af historien
Alsik er tegnet af Henning Larsen Architects med Sweco Danmark som rådgivende ingeniør og opføres af A. Enggaard i totalentreprise. Hotellet vil frem mod 2018 rejse sig i 70 meters højde som et nyt vartegn og orienteringspunkt i byen.

- Vi har været meget inspireret af Sønderborgs historie som handelsby med en livlig havn, pakhusene og et nært forhold til havet. Derfor er der en flot panorama-udsigt til havnen fra vandlandet og hotellets værelser. Det har været vigtigt for os, at Sønderborgs historie og egenskaber kunne mærkes i vores design, siger direktør og partner i Henning Larsen Architects, Louis Becker.

Byggeriet projekteres efter Project Zero-strategien for Sønderborg Kommune om at være energineutral i 2029.

Masterplan med ti byggeprojekter
Det ambitiøse hotelbyggeri er et af de helt store elementer i arkitekt Frank Gehrys masterplan for Sønderborg Nordhavn, der rummer byggerier med i alt godt 50.000 kvadratmeter.

Masterplanen blev offentliggjort i oktober 2008 og fastlægger det overordnede arkitektoniske greb samt visioner og mål for hele området. Alsik-hotellet er et af i alt ti byggeprojekter i Nordhavnen, hvoraf ”Havbo” med ni boliger samt det ene af to planlagte kontorhuse allerede er opført.

”Multikulturhuset” - et byggeri på 5.500 kvadratmeter med blandt andet bibliotek, kunstskole og kulturcenter - er også i fuld gang. Byrådet afsatte sidste år 95,4 millioner kroner til projektet, som i februar i år blev vundet af et team bestående af Aart Architects, Zeni Arkitekter, Alectia og Hoffmann . Renoveringen af det eksisterende Ewers Pakhus på 1.200 kvadratmeter gik i gang i august, og straks efter årsskiftet tager entreprenøren hul nybyggeriet.

Senere i processen følger et kunstpavillon-projekt, et kontorhus på 2.400 kvadratmeter samt to boligbyggerier på i alt knapt 10.000 kvadratmeter. Hos Sønderborg Havneselskab er målsætningen, at alle projekter er enten opført eller undervejs, når nytåret 2020 skydes ind.

- Om det hele så er opført til den tid, tør jeg ikke sige. Men vi satser på, at skitseringer og finansiering er på plads, siger han.

Artiklen er en del af temaet De største byggerier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096