23948sdkhjf

AI bliver totalrådgiver på luksushotel

Ejendom på Niels Brocks Gade i København skal transformeres til hotel i luksusklassen.
Ejendommen Niels Brocks Gade 1, som tidligere har huset Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, skal i fremtiden hedde Nobis Hotel Copenhagen.

Arkitekt- og ingeniørvirksomheden AI er valgt som totalrådgiver i forbindelse med ombygningen og skal samarbejde med den svenske arkitekt- og designvirksomhed Wingårdhs, som er ansvarlig for hotellets design, samt Millimeter Arkitekter, som er bygherrerådgiver på projektet.

Den 5.500 kvadratmeter store ejendom blev bygget i 1903 og er tegnet af arkitekt Martin Borch, som var Kongelig Bygningsinspektør i København i perioden 1903-1923. Ifølge AI er der tale om et af de allerførste betonbyggerier i København.

Smuk ejendom på fremragende beliggenhed
Bygningen, som ligger ved siden af Ny Carlsberg Glyptotek, Tivoli, Hovedbanegården og Rådhuspladsen, har stået tom, siden Musikkonservatoriet flyttede ud i sommeren 2008.

Det børsnoterede svenske ejendomsselskab, Balder AB, købte ejendommen i september og har indgået aftale med Nobis AB om at drive hotellet. Den svenske hoteloperatør ønsker at skabe et nyt luksushotel med 80 værelser, spa og restaurant af høj international standard.

- Niels Brocks Gade 1 er en meget smuk ejendom i København, som vi nu har mulighed for at udvikle til et hotel. Det er en fremragende beliggenhed for os til vores første udenlandske virksomhed, siger hovedejer og administrerende direktør i Nobis, Alessandro Catenacci, ifølge AI’s hjemmeside.

Nobis Hotel Copenhagen forventes at åbne i slutningen af foråret 2017.
Læs mere om: AI
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094