23948sdkhjf

Bravidas kattepine i Skejby blev værre

Utætte blandingsbatterier og skimmelsvamp til følge var mere omfattende end først håbet.
En skandale med skimmelsvamp på Aarhus' nye supersygehus griber om sig og er større end først konstateret, skriver Aarhus Stiftstidende.

I september fandt man 28 blandingsbatterier, som var utætte, og i nogle tilfælde var utætheden årsag til skimmelsvamp. Det var et stort problem, fordi de befandt sig allerede opførte gipsvægge.

- Nu har vi jo sat vandhaner op i temmelig mange år her i landet, så der var ingen der havde drømt om, at det pludselig skulle gå hen og blive et problem, siger Frank Skriver Mikkelsen, direktør for DNU, til Aarhus Stiftstidende.

Man håbede, at det blev ved de 28 tilfælde, en ny syns- og skønsrapport har bragt nedslående nyt.

I værste fald skal der rettes fejl på alle de 1500 blandingsbatterier. Alene hos entreprenøren Bravida skal der laves udskiftninger på alle Bravidas 600 opsætninger, meddeler Bravida til Aarhus Stiftstidende.

Arbejdet går i gang omgående og betyder, at gipsvæggene rives ned. En VVS'er skal derefter udskifte dele af blandingsbatteriet, og en tømrer skal genetablere væggen.

Bravida erkender at tabe penge, men mener, at der er to leverandører, som kan drages til ansvar.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125