23948sdkhjf

Aarhus’ nye supersygehus er forsinket

DNU-byggeriet er på vej med en ny tidsplan.
Ifølge den nuværende plan skal de sidste afdelinger flytte ind på DNU i Skejby i januar 2019, men projektafdelingen lægger nu op til at rykke byggeriets endelige afslutning til maj.

Arbejdet med at få bygningerne klar til drift har vist sig mere kompliceret end forventet, og vurderingen er, at der generelt er brug for cirka ni måneder ekstra for at få bygningerne klar til brug.

- Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital i Aarhus har været igennem de første afleveringsforretninger med entreprenørerne og den efterfølgende proces omkring overdragelse og klargøring af bygningerne til Aarhus Universitetshospital. Erfaringerne herfra har vist, at der er brug for mere tid til udbedring af fejl og mangler, indregulering af tekniske anlæg, indhentning af byggeteknisk dokumentation og andre aktiviteter i forbindelse med processen op mod ibrugtagning af bygningen, skriver DNU i en pressemeddelelse.

Aarhus Stiftstidende kunne forleden berette, at en fugtskade har større omfang end forventet, og at mindst 600 fejl skal rettes på det nye supersygehus .

Ifølge DNU er der allerede sat gang i flere tiltag med henblik på at optimere processen omkring aflevering og klargøring af bygningerne. Projektafdelingen afdelingerne på Aarhus Universitetshospital arbejder tæt sammen om dette.

Regionsrådet skal nu beslutte, om projektets overordnede tidsplan kan skubbes. Det sker på et møde den 30. november.

Hvis regionsrådet vedtager at udsætte flytteplanerne for hospitalerne i Aarhus, betyder det, at det nye fælles Akutcenter først bliver taget i brug i løbet af oktober 2017. Fraflytningen af hospitalsbygningerne på Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade bliver i givet fald også udskudt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094