23948sdkhjf

Building Green sætter besøgsrekord

Den femte udgave af den bæredygtige byggemesse blev den hidtil bedst besøgte.
Da 2015-udgaven af Building Green sluttede torsdag aften, havde i alt 5.623 besøgende ladet sig scanne ved indgangen.

Det er over 10 procent flere end sidste år, og ifølge Henrik Ulander, direktør hos arrangøren IBC Euroforum, er det et bevis på, at det nu for alvor er lykkedes at gøre Building Green til en etableret messe.

- Det er gået bedre, end vi kunne have håbet på. Det er slående, hvor mange deltagere og udstillere, der kom forbi for at sige tusind tak for i år. Når folk siger tak, hvor de egentlig ikke behøver, så ved jeg, at vi har gjort det rigtigt. Det er en enorm bekræftelse for os som arrangør, siger Henrik Ulander.

Fokus på indhold er nøglen til succes
IBC Euroforum har erhvervskonferencer som sin spidskompetence, og ifølge Henrik Ulander er det en afgørende forudsætning for, at Building Green er nået dertil, hvor messen er i dag:

- Det smitter tydeligt af, at vi er en konferencevirksomhed. Vores fokus på indhold er det, der har båret os igennem de første år. Vi har fortsat en lang ønskeliste med folk, som vi gerne vil se på scenen. Hvem vi præsenterer blandt hovednavnene er af væsentlig betydning for, om folk kommer, siger han.

Det er konferenceprogrammet og seminarerne, der skal trække de rigtige fagfolk til og sørge for, at Building Green er en attraktiv messe at udstille på.

- Antallet af besøgende har aldrig været et mål i sig selv. Succeskriteriet er, at udstillerne møder de rigtige mennesker. Vi har allerede modtaget et højt antal genbookinger til næste år, og det bekræfter os i, at udstillerne også synes, at de møder de rigtige mennesker. Men vi kan fortsat blive bedre. Et af vores fokusområder er at blive endnu skarpere på, hvem udstillerne gerne vil møde, siger Henrik Ulander.

Næste års udgave af Building Green afholdes den 2. og 3. november 2016.

Artiklen er en del af temaet Building Green 2015.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095