Højt til loftet på Nybyg med Tryghed-udstillingen
Byggeudstillingen Nybyg med Tryghed slår i pinsen dørene op på Balle Husevej i Silkeborg.
Tendenser i byggeriet som personligt præg, stor rummelighed og glatte overflader har på rekordtid gjort byggekonceptet Expan Villa til en massiv succes. Byggesystemet er skabt til byggeri af parcel- og kæderækkehuse og består af indvendige helvægge af letklinkerbeton.
Alene i 2007 blev opført 1.500 nye, danske parcelhuse med Expan Villa, hvilket svarer til omtrent hvert femte nyopførte parcelhus. Expan Villa blev lanceret af betonelementproducenten Expan i slutningen af 2005, og i dag anvendes konceptet af cirka 15 af Danmarks førende nyhusproducenter.
Vægelementerne udgør det indvendige, bærende skelet, det såkaldte råhus. På grund af en kortvarig montage lukkes råhuset hurtigt af for vind og vejr, så risikoen for skadelig fugt minimeres betragteligt. Elementerne danner dermed en sund og stærk kerne, som efterfølgende kan beklædes med eksempelvis træ, mursten eller andre facadematerialer.
Expan foretrækkes af nyhusproducenter
Byggekonceptets store udbredelse kan opleves med egne øjne på udstillingen Nybyg med Tryghed, der åbner dørene i pinsen på Balle Husevej i Silkeborg. I alt 7 nyhusproducenter deltager på udstillingen med færdigbyggede og fuldt møblerede boliger. De fem af dem er bygget med Expan Villa.
Lasse Larsen Byggefirma, som deltager med et 141 kvadratmeter stort hus i firmaets ny kubikserie med rene kubistiske linjer, er blandt udstillerne, der anvender Expan Villa. Og det er der ifølge direktør Lasse Larsen flere gode grunde til.
- Betonelementerne imødekommer en markant efterspørgsel efter høje og helt glatte vægge. Vi får stadig flere ønsker om skæve vinkler og anderledes arkitektoniske udtryk, hvor brugen af Expan Villa virkelig kommer til sin ret. Gennem et tæt samarbejde med Expan er vi i stand til at opfylde kundernes individuelle behov.
Giver komfort og tryghed
Generelt oplever Lasse Larsen, at nybyggere stiller store krav til husenes komfort. Her skaber det tryghed, at Expans vægelementer som de første betonelementer modtog det officielle indeklimamærke i 2007.
Foruden at bidrage til et bedre indeklima og dermed mindske risikoen for astma og allergi, giver vægelementerne en optimal komfort ved at dæmpe støj og mindske temperaturudsving.
- Bedre lydisolering mellem rummene, et sundt indeklima samt miljø- og energivenlige materialer er blot nogle af de tendenser, der præger byggebranchen. Vægelementerne fra Expan gør, at vi kan leve op til brugernes høje komfortkrav, slutter Lasse Larsen.
De syv udstillede huse sættes alle til salg i forbindelse med Nybyg med Tryghed. Udstillingen kan opleves gratis i alle pinsens dage samt efterfølgende søndage.
Fakta om Nybyg med Tryghed
• Byggeudstillingen Nybyg med Tryghed på Balle Husevej i Silkeborg åbner i pinsen, lørdag den 10. maj 2008.
• Byggeudstillingen har åbent alle søndage fra 14.00-16.00.
• Her har fem af Expans samarbejdspartnere opført parcelhuse med indeklimamærkede elementer af letklinkerbeton.
• Virksomhederne bag parcelhuse med Expan Villa-byggesystemet er: Helle Huse, FBA Huse, Lasse Larsen Byggefirma, NCC bolig (Holmbo) og Frydkjær.
FAKTA om Expan og Expan Villa
• Expan producerer og monterer væg-, dæk-, og facadeelementer i letklinkerbeton og beton.
• Expan beskæftiger 775 medarbejdere og har en årlig omsætning på 800 millioner kroner.
• Expan har elementfabrikker i Søndersø, Brørup, Linå og Fiskbæk.
• Expan Villa er et byggesystem med indvendige helvægge af letklinkerbeton til parcelhusbyggeri.
• Expan Villa blev i 2007 anvendt i 1.500 nye parcelhuse i Danmark, hvilket svarer til hvert femte nyopførte parcelhus.
• Expan Villa anvendes af cirka 15 af Danmarks førende nyhusproducenter.
FAKTA om Expans vægelementer af letklinkerbeton
• Elementerne består af letklinker (brændte lerkugler), sand og dansk cement.
• Elementerne består af naturlige uorganiske materialer, der ikke kan angribes af fugt, råd og svamp.
• Elementerne er gode til at optage og afgive varme i løbet af døgnet, hvilket mindsker temperaturudsving og mærkes på varmeregningen.
• Støj mellem boligens rum dæmpes af vægelementerne.
• Vægelementerne er brandsikre.
Kilde: Expan