Rejsegilde på 42 Østerbro-lejligheder
Eksklusivt byggeri på Strandpromenaden på Østerbro i København er godt halvvejs.
Det er noget ganske særligt at bygge 42 store ejerlejligheder med sundudsigt i København. Byggeriets valg af materialer og løsninger, der meget sjældent ses herhjemme.
- Der er således god grund til en stor hyldest til håndværkere, ingeniører, arkitekter og underleverandører. Men vi har bestemt også venlige og rosende ord til Københavns Kommune, der har udvist forståelse for et projekt med en anderledes byplan, hvor de hele vejen har ydet en god sparring, udtalte direktør og medejer Philip Foss, Bricks A/S ved rejsegildet.
Interiør fra fine navne
Strandpromenaden er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects, MT Højgaard har totalentreprisen, Boffi leverer udstyr til køkkener og badeværelser, Gaggenau leverer hårde hvidevarer, og Dinesen leverer gulvene. Herudover har de kommende beboere endda haft mulighed for at sætte deres præg på valg af design, materialer, farver og løsninger i lejlighederne.
Som en del af byggeriet på Strandpromenaden ligger Otto Henry Bærentzens villa på Strandpromenaden 33. Den er ved at blive omskabt til fire selvstændige boliger, som kommer til at ligge mellem de ni boligblokke med i alt 38 liebhaverlejligheder på mellem 100 m2 og 250 m2.