23948sdkhjf

Totalentreprenør på plads i Haderslev

Jorton, Årstiderne Arkitekter og Ingeniør’ne skal renovere bebyggelse med 72 boliger fra 1950’erne.
Haderslev Andels Boligforenings afd. 61 på Aabenraavej i Haderslev skal renoveres, og opgaven er lagt i hænderne på et totalentreprenørteam bestående af Jorton, Årstiderne Arkitekter og Ingeniør’ne.

Årstiderne Arkitekter oplyser på sin hjemmeside, at opgaven omfatter renovering af 72 boliger fra 1950’erne. Arbejdet går i gang i løbet af korttid, og afleveringen er berammet til sommeren 2017.

Bebyggelsen skal facaderenovereres, og som led i projektet skal nogle af boligerne sammenlægges for at gøre afdelingen attraktiv for en bredere målgruppe.

- Facaderne vil efter renoveringen fremstå i gyldne farver, muret op i relief, så facaderne synes levende og med en særlig, genkendelig karakter. Facadebearbejdningen tager hensyn til bebyggelsens arkitektur og de materialevalg og den detaljering, der er karakteristisk for efterkrigstidens almene boligbyggeri, oplyser Årstiderne Arkitekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094