København og New York bliver klimapartnere
Samarbejdsaftale kan bane vej for store ordrer til danske virksomheder.
Derfor har Københavns Kommune udarbejdet en samlet plan for håndteringen af fremtidens store mængder regnvand, ligesom byen er langt med planerne om kystsikring.
Også New York har med orkanen Sandy mærket konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor har de to byer netop underskrevet en samarbejdsaftale om klimatilpasning.
Aftalen kan betyde ordrer i milliardklassen til danske virksomheder, vurderer teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL):
- New York vil gerne lære af os, og det vil komme de mange danske virksomheder med speciale inden for området til gavn. Men København kan på flere områder også lære af New York, så vores arbejde med at beskytte hovedstaden mod skybrud og havvandsstigninger bliver endnu bedre, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
Skt. Kjelds Kvarter skal inspirere
Ved denne sommers skybrud bestod Københavns første grønne klimakvarter, Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro, sin første rigtige prøve. I stedet for at ende i kloakkerne og kvarterets kældre blev vandet fra skybruddet ledt væk via vejene og endte i det grønne byrum, der har erstattet asfalt og parkeringspladser i kvarteret.
Og det er blandt andet Skt. Kjelds Kvarter, der nu skal danne grundlag for det styrkede samarbejde mellem København og New York om klimatilpasning.
At den amerikanske millionby nu interesserer sig for de københavnske skybrudsløsninger er godt nyt for de danske virksomheder, der har hjulpet kommunen med at udvikle den særlige københavnske model. For samarbejdsaftalen vil med sikkerhed gøre det lettere at være dansk cleantech-virksomhed i New York, vurderer Andreas Brunsgaard, der er chef for DI’s kontorer i USA:
- Vi oplever stigende interesse for danske løsninger i New York. Det gælder i forhold til konkrete klimateknologier – men også inden for miljørådgivning er interessen stor, siger han.
Aftalen mellem København og New York er netop underskrevet i New York af Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell og New Yorks miljøborgmester Emily Lloyd. Dansk Industri har spillet en afgørende rolle i arbejdet med at få aftalen mellem de to storbyer til at falde på plads.
Samarbejdsaftalen og klimaarbejdet
Københavns Kommune har som en af de første storbyer i verden lavet en skybrudsplan, der omfatter hele byen.
Vandet fra de fremtidige skybrud skal fremover ledes til havnen. Kommunen vil sikre, at regnvandet fremover ikke havner i kloakkerne, der ikke kan håndtere de store mængder regnvand. Som udgangspunkt vil vand blive ledt væk på overfladen, da det er billigere og givere færre gener, end hvis man skulle grave nye, store rør ned over hele byen. Dog vil der blive boret nye store rør i de områder af byen, hvor pladsen i byens gader er begrænset, eller hvor vandet skal krydse vigtig infrastruktur som baner og indfaldsveje.
Kommunen har kortlagt vandets vej gennem byen ved at se på jordoverfladens naturlige fald og stigninger. En række veje er herefter udpeget som centrale til at bortlede og tilbageholde vand. Disse veje vil blive ombygget, så de kan håndtere de stigende mængder regnvand. Kommunen vil også omdanne en række af byens parker og søer, så de fremover vil kunne bruges til at opsamle og tilbageholde store mængder regnvand.
I forbindelse med de fremtidige skybrudsløsninger vil det være muligt at skabe nye grønne byrum, der samtidig giver et løft til københavnernes livskvalitet. Skt. Kjeld Kvarter er det første eksempel på et grønt klimakvarter. På Skt. Annæ Plads i det centrale København skaber Realdania og Københavns Kommune i fællesskab netop nu endnu en grøn skybrudsløsning. Og i Københavns Kommunes budget for 2016 blev der afsat knap 50 mio. kr. til nye grønne skybrudsløsninger på Østerbro, i Nordvest og i Sydhavn.
Skybrudsplanen koster op mod 10 mia. kr. at føre ud i livet, og arbejdet vil først være fuldført i 2035. De første 16 konkrete projekter, der skal udmønte den store plan, blev vedtaget før sommerferien, og til efteråret skal Borgerrepræsentationen vedtage de sidste 284 konkrete projekter. Selve skybrudsløsningerne bliver finansieret via spildevandstaksterne.
De grønne byrum vil blive finansieret via kommuneskatten og ligger udover de 10 mia. kr., som skybrudløsningerne koster.
New York er først og fremmest interesseret i at lære af Københavns helhedsorienterede tilgang til skybrudsløsninger, da mange andre storbyer arbejder med mere lokale løsningsmodeller. Herudover forbereder New York sig også kun på såkaldt 10-års regn, mens man i København forbereder byen til at håndtere 100-års tilfælde. Det betyder, at de københavnske løsninger kan håndtere voldsommere skybrud. Omvendt ønsker København at lære af New Yorks arbejde med risikovurderinger og beredskaber.
