250 tons bornholmsk granit til Christiansborg
TR Granit i Rønne har modtaget en ordre på 250 tons granit til Christiansborg. Det er et blå-stempel for bruddets granit, lyder det fra solskinsøen.
For TR Granit er det ikke så væsentligt med det økonomiske aspekt. Her ser man det snarere som en fjer i hatten og som et godt udstillingsvindue for bruddets granit.
- Selvfølgelig skal der ligge bornholmsk granit på landets fineste trappe, siger konsulent Arne Mikkelsen fra TR Granit.
Granitten kommer til at matche resten af bygningen, der ligeledes er beklædt med granit.
Kilde: P4