23948sdkhjf

Han får ansvaret for 7.000 boliger

Jens Peter Hegelund Jensen er ansat som direktør i Aarhus’ næststørste boligorganisation.
Efter 10 år som direktør i Silkeborg Kommune overtager Jens Peter Hegelund Jensen den 1. januar 2016 posten som administrerende direktør for Aarhus næststørste boligorganisation, Alboa.

Det sker i forbindelse med, at Alboas mangeårige direktør, John Jensen, har valgt at gå på pension.

- Jeg glæder mig meget til arbejdet i Alboa. Jeg håber at kunne bidrage med viden og ideer om sociale indsatser, sundhedsfremme og nærdemokrati. Og så bliver det fantastisk spændende at skulle arbejde med de udfordringer, der er i området med at håndtere den store efterspørgsel efter boliger, siger Jens Peter Hegelund Jensen.

Jens Peter Hegelund Jensen er 44 år og kommer fra en stilling som direktør for Handicap- og Psykiatriafdelingen samt Sundheds- og Omsorgsafdelingen i Silkeborg Kommune, hvor han tidligere også har haft direktøransvaret for Teknik- og Miljøafdelingen samt Job- og Borgerserviceafdelingen. Han er uddannet Cand. scient. adm. fra Aalborg Universitet i 1995.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078