23948sdkhjf

Regeringen sløjfer krav om nøgletal

Reglerne, der stiller krav om nøgletal i alment og statsligt byggeri, ophæves fra den 1. november 2015.
Da kravene om at bruge nøgletalssystemet for det almene og statslige byggeri blev indført, var det med henblik på at øge kvaliteten og effektiviteten i byggeriet.

Systemet har imidlertid ikke fungeret efter hensigten, og derfor har regeringen besluttet at ophæve reglerne med virkning fra den 1. november 2015:

- Vi skal ikke have regler for reglernes skyld. Tværtimod skal vi gøre det lettere for byggeriets parter, når der skal bygges almene boliger og statsbyggerier. Derfor ophæver vi kravene om nøgletal for disse byggerier, siger transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt.

Ophævelsen af bekendtgørelserne om nøgletal i det almene og det statslige byggeri sker samtidigt 1. november 2015. For byggerier, der er udbudt eller udbydes inden den dag, gælder de nuværende regler fortsat, så indgåede aftaler om evalueringer overholdes.

Videreføres som frivillig ordning
Udvikling af Byggeriets nøgletalssystem blev påbegyndt i 2002, og systemet har været i drift siden 2004. Formålet med systemet er at medvirke til en øget gennemsigtighed i byggebranchen og skabe forudsætningerne for en sundere konkurrence baseret på kompetencer frem for laveste pris.

Ophævelsen af bekendtgørelserne sker efter, at Transport- og Bygningsministeriet, sammen med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, tidligere på året gennemførte høringer om ophævelsen. På baggrund af høringssvarene vurderes det, at der er bred opbakning fra brugerne til at ophæve reglerne.

Høringssvarene og evalueringen viser samtidig, at der er en interesse blandt nogle virksomheder for fortsat frivilligt at bruge nøgletalssystemet, blandt andet som et internt læringsværktøj.

Ordningerne skulle oprindelig være ophævet pr. 1. juli 2015, men på grund af regeringsskiftet træder lovkravet først i kraft den 1. november 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11