Infrastrukturfonden standser betalingerne
Danske Anlægsentreprenører er bekymret over udmeldingerne fra Finansministeriet om, at infrastrukturfonden ikke kommer i spil til nye infrastrukturprojekter.
Foto: Colourbox
- Hvis et statsligt infrastrukturprojekt bliver billigere end forventet, puttes besparelsen i Infrastrukturfonden, så pengene kan bruges på andre samfundsnyttige projekter som veje og jernbaner. Det er en fornuftig måde at sikre udbygningen og vedligeholdelsen af den trafikale infrastruktur, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri.
Der blev oprindeligt indskudt omkring 90 milliarder kroner i Infrastrukturfonden, og disse penge er løbende blevet brugt til forskellige infrastrukturprojekter. Men der er også midler fra de ubrugte reserver, fordi de udførte anlægsarbejder enten har overholdt budgetterne eller er blevet billigere end oprindeligt budgetteret. Der blev således fra finansloven for 2015 tilført infrastrukturfonden næsten 2,5 milliarder kroner fra sådanne vejprojekter.
- Med de mange penge i Infrastrukturfonden, der skyldes, at anlægsbranchen har leveret sin del af varen inden for budgettet, er det vanskeligt at forstå, at kassen tilsyneladende lukkes i for nye infrastrukturprojekter, som det netop var tanken, at fonden skulle bruges til, siger Niels Nielsen.
Der går typisk et par år fra beslutning om et stort vejprojekt tages til entreprenørmaskinerne kører og størstedelen af pengene skal betales. På den korte bane skal der bruges penge til planlægning, projektering og indhentning af tilbud, men det er kun en mindre del af de samlede udgifter.
- Fra politisk hold henvises der til, at vi ikke kan tage pengene i infrastrukturfonden, fordi vi har nået anlægsloftet. Det lyder for mig lidt underligt, for der er ikke et anlægsloft for statslige infrastrukturprojekter - med mindre vi selv helt frivilligt beslutter at begrænse aktiviteten og for eksempel standse betalingerne fra infrastrukturfonden, siger Niels Nielsen.
