23948sdkhjf

Beboerne sagde ja til stor renovering i Trigeparken

De mindste lejligheder sløjfes og baner vej for større familieboliger i Trige ved Aarhus.
Boligselskabet Ringgårdens afdeling 20 i Trigeparken i Trige ved Aarhus skal renoveres i 2016. Det har et stort beboerflertal stemt for, skriver lokalavisen Åhus Stiftstidende.

Projektet, som skal løfte arkitekturen og optimere energiforholdene, indebærer, at 37 boliger fjernes. Boligerne, som blev opført i 1980, har nedslidte køkkener og badeværelser, utætte vinduer og kuldebroer i konstruktionerne.

En del af planen er, at huslejen ikke skal stige voldsomt, selv om forbedringerne skal være markante.

Familier med flere børn, som i dag bor i tre rum på samlet 91 m2 til cirka 6000 kroner, kan få en ny fire-rumsbolig på 119 m2 til cirka 8000 kroner.

De boliger, som forsvinder for at gøre andre lejligheder større, er etværelsesboliger, som boligselskabet Ringgården betegner som utidssvarende. Boligministeriet skal godkende sådan en boligreduktion, og hvis tilladelserne kommer på plads, starter renoveringen i slutningen af 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082