23948sdkhjf

Nyt lynudbud skal spare millioner i Silkeborg

Licitationen på Silkeborgs nye fodboldstadion overskred budgettet. Derfor sendes entreprisen på betonelementerne nu i nyt udbud.
Resultatet på licitationen af det nye Jysk Park overskred budgettet med 12-18 millioner kroner, og derfor har bygherren, SIF Invest, arbejdet på at finde de nødvendige besparelser.

Ifølge Midtjyllands Avis har man indtil videre fundet 50 punkter, og for at nå det sidste stykke, er det besluttet at genudbyde betonelemententreprisen, som i første omgang blev vundet af Spæncom.

- Vi laver så store ændringer i betonelemententreprisen for at billiggøre projektet, at det ifølge reglerne skal sendes i et nyt udbud. Vi vil få resultatet af udbuddet om cirka 25 dage. Jeg vil ikke udtale mig om, hvor mange penge vi mangler at skære af projektet, men der er tale om et etcifret millionbeløb, siger direktør Kent Madsen til avisen.

Ifølge Midtjyllands Avis medfører budgetoverskridelsen, at byggeriet til 120 millioner kroner forsinkes med et par måneder. Planen er nu, at Silkeborg IF spiller sin første kamp på Jysk Park i marts eller april 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093