DT Group involveret i granitsag
DR kunne i aftes i programmet 21 Søndag afsløre, at den eftertragtede Black Galaxy-granit, der sælges i byggemarkederne Silvan og Stark, er blevet brudt under ganske kritisable forhold. Nu afbryder DT Group, der ejer både Silvan og Stark, samarbejdet med sine indiske leverandører.
Både Silvan og Stark, der ejes af DT Group, sælger granitten.
Administrerende direktør for DT Group Steen Weirsøe er chokeret over arbejdsforholdene og siger til 21 søndag:
- Man behøver jo ikke være forsker for at se, at det stenstøv, der står om ørerne på folk, absolut ikke kan være acceptabelt, siger Steen Weirsøe.
Arbejdsforholdene er ikke i overensstemmelse med DT Groups Code of Conduct , der er et etisk regelsæt, der skal sikre ordentlige forhold for alle leverandører til DT Group.
Efter 21 Søndags afsløring har DT Group ophævet alle aftaler med deres leverandør af Black Galaxy granit.
Kilde: Berlingske Business