23948sdkhjf

250 Aalborg-boliger får en overhaling

Planerne for renoveringen af Ravnkildevej i Aalborg Øst er offentliggjort. Projektet til næsten 400 millioner går i gang til foråret.
Himmerland Boligforening har nu løftet sløret for, hvordan afdelingen på Ravnkildevej i det østlige Aalborg kommer til at se ud, når den omfattende renovering af de knap 250 boliger er gennemført.

- Der er tale om en fornem fysisk renovering og forandring af de eksisterende boligblokke og gårdhavehuse, ligesom den fysiske struktur i friarealerne og adgangsforhold til området indgår i planlægningen. Dermed får vi skabt en levende og mangfoldig bydel, der byder på varierede boligtilbud og gode uderum, siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

De seneste måneder har KAAI, Effekt Arkitekter og SLA arbejdet på at omsætte deres vinderprojekt til konkrete planer, facader og indretning.

- Det er en proces, der tager lang tid, for det kræver mange og grundige overvejelser i afdelingens byggeudvalg, hos rådgiverne og hos vores fagmedarbejdere. Det er i dette forløb, at kunsten er at holde budgettet og samtidig skabe en arkitektonisk flot og funktionel løsning, der bliver rammerne om beboernes hjem i mange år frem. I sagens natur kræver det, at der bliver indgået nogle kompromiser, siger Ole Nielsen.

Han forventer, at der vil blive afholdt licitation på projektet i foråret 2016, og at arbejdet på byggepladsen kan gå i gang kort efter. Det er planen, at afdelingen på Ravnkildevej skal være færdigrenoveret efter to år.

Renoveringen, der har et budget på omkring 387 mio. kr., indgår i en helhedsplan for de cirka 1.050 boliger på Blåkildevej, Fyrkildevej og Ravnkildevej. Det samlede projekt går under betegnelsen ”Kildeparken 2020” og har et budget på i omegnen af 1,5 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094