23948sdkhjf

3.000 master rammes i jorden i Aarhus

Aarhus Letbane har taget hul på arbejdet med at placere betonfundamenterne til de master, der skal bære køreledninger til de eldrevne tog.
Den 30. september begyndte arbejdet med at elektrificere Aarhus Letbane. Det skriver Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.

Første skridt er at etablere betonfundamenter til de i alt 3.000 master, der skal stilles op langs med letbanestrækningen, og som holder ledningerne med kørestrøm.

Betonfundamenterne er mellem 3,5 og 5 meter lange og rammes ned i jorden med en særlig maskine. Den såkaldte maste-rig kører på skinner og begynder på strækningen mellem Lystrup og Lisbjerg, hvorefter den arbejder sig ind mod Aarhus.

I alt skal der etableres fundamenter til køreledningsmaster langs 110 km letbane. Udover 12 km nye letbanespor i Aarhus drejer det sig om 98 km spor på de eksisterende nærbaner til Odder og Grenaa.

Den skinnebårne rig er en effektiv maskine, der selv medfører betonpælene og som kan ramme op til 2-3 fundamenter i timen.

I åbent land placeres fundamenterne med op til 60 meters afstand, mens afstanden er op til 25 meter på den indre strækning i Aarhus. Herinde er der endnu ikke lagt skinner, så her afløses riggen af et bæltekøretøj, der også kan ramme 2-3 betonpæle i timen.

Næste fase af elektrificeringen begynder omkring årsskiftet, når der skal rammes fundamenter til master på de nuværende nærbaner til Grenaa og Odder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125