23948sdkhjf

Årets bedste byplan er nordjysk

Hjørring Kommune er kåret som vinder af Byplanprisen 2015 for en plan- og udviklingsstrategi, der går nye veje.


Hjørring Kommune oplever nedgang i befolkningstallet og tilflytning til byerne. Det kræver tilpasning og prioritering.

Kommunen melder klart ud, at der skal investeres i de områder, hvor der er potentiale for vækst og udvikling, og at der skal tilpasses i de områder, hvor udviklingen er gået i stå.

Byplanprisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening. Den uddeles hvert år for byplanlægning, der udtrykker innovation og som samtidig dyrker og videreudvikler byens egenart og identitet.

Prisen gik sidste år til Odense Kommune for at bruge planlægningen som en vigtig del af strategien for omdannelsen af Odense fra industri- til vidensby.
Det kan skabe nye kvaliteter begge steder, og borgmester Arne Boelt fik torsdag overrakt Byplanprisen 2015 for kommunens strategiske arbejde. Det skete på årets byplanmøde, hvor 580 planlæggere og politikere var samlet.

Hjørrings Plan- og Udviklingsstrategi arbejder med omstilling inden for fem områder; nemlig bosætning, erhverv og jobskabelse, unge og uddannelse, sundhedsfremme og sidst, men ikke mindst, byernes roller og funktioner.

- Hjørring og områdebyerne ses som vækstgeneratorer, så der skal investeres og udarbejdes helhedsplaner for disse bysamfund. Med indvielsen af teateroplevelseshuset i 2016 får kommunen et nyt kulturelt fyrtårn, og i planperioden skal der blandt andet etableres et ungdomshus og et nyt sundhedscenter, skriver Dansk Byplanlaboratorium blandt andet i begrundelsen for, at årets byplanpris går til Hjørring Kommune.

Som led i strategien skal der også planlægges for de områder, hvor der er affolkning. Aktuelt arbejder kommunen med forskønnelse af syv vejkantsbyer langs Løkkensvej. Her vil man sikre en langsigtet og bæredygtig omdannelse ved at nedrive og skabe nye grønne zoner og forbindelser til den rige natur. Planen strækker sig over 20 år og vil langsomt give øget bokvalitet. Projektet er det første af sin art og tager fat i en af de væsentligste udfordringer i landets yderområder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085