23948sdkhjf

Grontmij bliver del af Sweco

Startskuddet har lydt til det selskaberne kalder den førende virksomhed inden for arkitektur- og ingeniørrådgivning i Europa.
- I Danmark betyder det, at vores kunder fortsat kan forvente at arbejde med lokale eksperter, som har indgående forståelse for netop deres forretning og behov. Forskellen er Swecos størrelse, stabilitet og supplerende kompetenceområder, som yderligere forstærker, hvad vi har at tilbyde, og skaber nye muligheder for fremtiden, udtaler John Chubb, administrerende direktør i Sweco Danmark om Swecos køb af Grontmij.

Med opkøbet af Grontmij har Sweco nu omkring 14.500 medarbejdere fordelt over 15 europæiske lande. Over de seneste 10 år har Sweco gennemført omkring 100 virksomhedsopkøb og har i gennemsnit fordoblet sin opsætning hvert femte år. Formålet med opkøbsstrategien er ifølge Sweco at sikre, at selskabet kan tilbyde de rette kompetencer til ethvert projekt.

- Med ét skridt er vi blevet førende i Europa. Vi indtager nu en mere fremtrædende rolle i at planlægge og designe fremtidens byer og samfund, lyder det fra Tomas Carlsson, præsident og CEO i Sweco, om købet af Grontmij.

Opkøbets forløb

Den 1. juni 2015 bekendtgjorde Sweco sit ønske om at købe Grontmij.

Den 25. september 2015 blev det oplyst, at en tiltrækkelig andel af Grontmijs aktionærer havde accepteret tilbuddet.

Mandag den 5. oktober vil Grontmij A/S handle som Sweco Danmark A/S. I en periode fra handlens indgåelse frem til 9. oktober vil tilbageværende Grontmij-aktionærer have mulighed for at sælge deres aktier i henhold til Swecos købstilbud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078