23948sdkhjf

Finansloven koster byggeriet 1,2 mia. kr.

Den finanslov, som Folketinget vedtager i dag, bliver en dyr omgang for den danske bygge- og anlægsbranche. Ifølge nye beregninger fra Dansk Byggeri mister branchen 1,2 mia. kroner som direkte konsekvens af finanslovens besparelser.
Finansloven for 2008 vil få alvorlige konsekvenser for den danske bygge- og anlægssektor. Årsagen er, at regeringen udskyder en lang række bygge- og anlægsaktiviteter, som ellers var planlagt til i år.

- Det offentlige er stadig vores absolut største enkeltkunde, og når staten pludselig beslutter sig for at stoppe en række projekter, så mærkes det meget hårdt i vores branche, forklarer Vibeke Gaardsholt, afdelingschef i Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri har regnet på det forslag til Finanslov for 2008, som Folketinget vedtager i dag, og har fundet frem til, at forslaget har udskydelser af bygge- og anlægsprojekter fra 2008 til de følgende år svarende til et skønnet tab af omsætning på 1,2 mia. kr. i 2008.

Det vil medføre, at yderligere 1.500 arbejdere, funktionærer og mestre vil miste deres arbejde.

- I forvejen regner vi i vores konjunkturanalyser med et fald i beskæftigelsen inden for bygge- og anlægssektoren på godt 9.500 i 2008. Men med den nye finanslov kan vi altså lægge 1.500 oveni, så det samlede fald i beskæftigelsen kommer op på 11.000 i 2008, forklarer Vibeke Gaardsholt.

Dansk Byggeri vurderer, at Finansloven dermed er direkte med til at skubbe til den negative udvikling, som den generelle økonomiske afmatning, finanskrisen og udviklingen i boligmarkedet allerede har sat i scene.

Kilde: Dansk Byggeri - www.danskbyggeri.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.467