MTH-selskab får ny Thule-kontrakt
Greenland Contractors og U.S. Air Force har indgået aftale om drift af Thulebasen – i første omgang for de næste seks måneder.
MT Højgaard oplyser via sin hjemmeside, at kontrakten gælder i seks måneder fra den 1. oktober, og den indeholder en option på at forlænge perioden med op til yderligere seks måneder til den 30. september 2016.
Det har tidligere været meldt ud, at parterne forventede at indgå denne kontrakt om en midlertidig forlængelse.
- Selvom det er som forventet, er det vigtigt for os, at kontrakten nu er på plads. Det giver vores mange medarbejdere på basen tryghed og arbejdsro i en periode, siger Peter Kofoed, adm. direktør i Greenland Contractors.
Greenland Contractors ejes af MT Højgaard (67%) og det grønlandske selvstyre (33%).