23948sdkhjf

Troldhede Kirke venter på renoveringstilladelse

Skulle være startet 1. juni, men tilladelelsen er ikke i hus.
I Troldhede mellem Herning og Skjern vil man gerne starte en renovering af byens kirke til 5 mio. kroner, men tilladelsen trækker ud, skriver lokalavisen Herning Folkeblad.

Renoveringen skulle være startet 1. juni. Derefter blev den udskudt i tre måneder, men selv om der foreligger en principgodkendelse fra Ribe Stift, så venter Troldhede stadig på grønt lys.

Projektet blev ifølge menighedsrådsformand Hans Christensen sendt til stiftet, før det kom i udbud.

- Vi fik efterfølgende at vide fra stiftet, at vi ikke måtte gå i gang, før deres konsulenter havde godkendt diverse tegninger, funktioner på varmeanlæg med mere. Samtidig fik vi at vide, at det kan tage op til tre måneder, siger han til Herning Folkeblad.

Derefter ville stiftet ifølge Hans Christensen have yderligere oplysninger om varmeanlægget, isolering af kirken og andet

Licitationen over de rene håndværkerudgifter er 2,7 millioner kroner. Projektet omfatter en tilbygning med to små blokke på hver 35 kvadratmeter med en smal glas-gennemgang mellem kirken og de to blokke.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079