23948sdkhjf

AO vil lytte til sure vvs-installatører

Topchef vil lytte til kritik efter opkøbet af netbutikken Billig VVS.
Den børsnoterede vvs-koncern A.O. Johansen mener ikke, at håndværkere har grund til at være bekymrede over, at virksomheden i løbet af sommeren overtog Billig VVS, skriver Berlingske Business.

Flere vvs-installatører har kritiseret opkøbet for at stjæle installatørernes levebrød, fordi de tjener på avancer fra salg af de vvs-produkter, som de monterer hos kunderne. Det har været betegnet som en hel bevægelse i branchen, at installatørvirksomheder ville boykotte A.O. Johansen.

Topchef Niels A. Johansen siger derfor til Berlingske Business, at han vil invitere alle, som er utilfredse til en snak.

- Der vil altid være nogen, som er utilfredse med markedet. Men vi er altid i kontakt med vores loyale kunder. Dem, som har ønsket yderligere forklaring, har vi selvfølgelig været i kontakt med, og vi lytter generelt til, hvad markedet mener og siger, siger Niels A. Johansen til Berlingske Business.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282