23948sdkhjf

Domea bygger 130 ungdomsboliger

Projektet ’Ungdomsboliger til fremtidens unge’ skal sikre bedre, smartere og billigere ungdomsboliger.
Boligselskabet Domea København har med bygge- og boligadministrationen Domea.dk som bygherrerådgiver købt grunden Rovsingsgade 63 af Københavns Kommune med henblik på at bygge 130 almene ungdomsboliger.

Ungdomsboligerne bygges som en del af projektet ’Ungdomsboliger til fremtidens unge’, der er støttet af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og udvikles af Domea.dk, Årstiderne Arkitekter, Cowi og Fremforsk for at skabe bedre, smartere og billigere ungdomsboliger.

- Vi kan bygge billige, bæredygtige ungdomsboliger af høj kvalitet til gavn for de mange studerende, der i de kommende år vil efterspørge ungdomsboliger i København. Desuden er styrken ved vores ungdomsboliger, at de er fleksible og let kan tilpasses forskellige typer beboere, siger Villy Brejning, formand for Boligselskabet Domea København.

En ungdomsboliger på 29 m2 kommer til at koste ca. 2800 kr. pr måned, én mellemstørrelse på 40 m2 koster 3800 kr. per måned og en stor på 50 m2 kommer til at koste 4800 kr. per måned. Hertil kommer lavt forbrug af el, vand og varme, da det er lavenergiboliger. Den lave husleje skyldes desuden, at udgifterne til ren- og vedligeholdelse kan holdes nede ved, at ejendomsdriften deles med den nærtliggende almene boligafdeling Emblasgade.

Københavns Kommune skal godkende byggeriet af de almene boliger, sandsynligvis i oktober 2015, hvor kommunen beslutter, hvilke almene byggerier Københavns Kommune vil støtte med grundkapital.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125