23948sdkhjf

Anderledes bycenter åbnet i Vejle

Et shopping center behøver ikke at være hverken kedeligt eller klodset. Med forbillede i blandt andet Bruuns Galleri i Århus har et team af arkitekter fra de to tegnestuer 3XN og schmidt hammer lassen, sammen skabt et anderledes shopping center i Vejle centrum med et markant arkitektonisk ambitionsniveau.
Søndag den 13. april kl. 10 slog Vejles nye shopping center dørene op. Bryggen er med sin særprægede, rustrøde facade og sine geometriske former et anderledes bycenter med sin helt egen tydelige profil udadtil.

- Bryggen skal tilføre nye oplevelser til Vejles bymidte. Det er vores ønske, at Bryggen bliver et nyt center i byen, der giver et dynamisk tilskud til byen. De kvaliteter, der allerede findes i Vejle centrum, tydeliggøres og understøttes, udtaler Kim Holst Jensen, partner i schmidt hammer lassen.

Det nye shopping center bliver en naturlig forlængelse af gågadesystemet mod syd, og det vil understrege og puste yderligere liv til det spirende bymiljø, hvor gågaden krydser Vejle Å over den historiske bro til Søndertorv og centrets indgang.

- Bryggen, som er karakteriseret ved sine futuristiske linjer, vil udgøre en kraftfuld afslutning af det sydlige strøg og markere sig visuelt, som byens nye center og torv, forklarer Kim Holst Jensen.

Bygningen fremstår unik i bybilledet med sine skarpe, geometriske former og de rustrøde facader, der tilfører en moderne kant og råhed i gadebilledet. Selvom bygningen udtryksmæssigt skiller sig ud fra omgivelserne, er den tænkt som en naturlig del af bymiljøet, der understøtter de eksisterende bygninger.

Bryggen lægger afstand til det traditionelle centerbyggeri, som vi kender det. Bygningen, der er på 33.000 m2, har med sine karakteristiske knæk et varieret formsprog. Bygningens fire facader brydes ned i mindre flader, hvilket betyder, at bygningen fremstår let og dynamisk. Om aftenen vil bygningen skifte karakter, idet lyset vil strømme ud gennem de mange åbninger og perforeringer i facaden.

Bryggen bliver et nyt indendørs bycenter i Vejle bymidte med bl.a. 80 nye specialbutikker, caféer og restauranter. Afhængig af årstid, vejr og vind kan de overdækkede aktiviteter trække ud og befolke pladsen mellem centret, åen og gågaden.

Foto: Thomas Mølvig

Kilde: schmidt hammer lassen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105