Successtart for årets nye bygge- og boligmesse
Bolig i Bella der afholdtes i weekenden den 4. – 6. april blev en succes på stort set alle fronter. Over 11.000 glade besøgere havde fundet vej til Bella Center og de fyldte så meget i gangene, at det til tider ikke var helt let at komme frem.
En række forskellige aktiviteter tiltrak en tilfreds skare af besøgende – Haveselskabets eksperter, Blomstermesterskabet om søndagen, messekokken Claus Valdemars gode tips på køkkenscenen, Neo Feng Shui-eksperternes vejledning, udstillerne på området ’Klimavenlig bolig’ samt Bolius Boligejernes Videncenter, for at nævne nogle få.
Næste Bolig i Bella afholdes den 24. – 26. april 2009
Bolig i Bella henvender sig till alle hus- og lejlighedsejere i Københavnsområdet. Her får man gode ekspertråd og forskellige udstillere viser det sidste nye som branchen kan tilbyde til din bolig – indvendigt som udvendigt – alt lige fra typehuse, gulve, trapper, døre, vinduer, altaner, markiser, badeværelser, varmeteknologi, fliser, køkkener, havemøbler, swimmingpools og spabade, udestuer foruden Hi-Fi, indretning og meget mere.
Mange af dette års udstillere har allerede nu reserveret samme plads til næste år. Årets udstillere har fortrinsret frem til fredag den 23. maj - herefter åbnes der for salget blandt øvrige interesserede. Nye udstillere kan allerede nu anmelde deres interesse som så vil blive ekspederet i den rækkefølge de modtages efter den 23. maj 2008.
Kilde: Bolig i Bella