23948sdkhjf

Skal Bjarke Ingels designe for FC Barcelona?

Den spanske fodboldklub har danske BIG med i opløbet til en udvidelse af det berømte Camp Nou.
For halvandet år siden offentliggjorde FC Barcelona planerne for ”Espai Barça” – et omfattende projekt, der skal omdanne fodboldklubbens 20 hektar store areal i den catalanske storby.

Camp Nou: Her er de otte finalister
- Aecom + B720 Arquitectes
- Arup Sport + Taller D’Aquitectura R. Bofill
- BIG + IDOM + Baas Arquitectes
- Gensler Sport + OAB
- HKS + COX + Batlle I Roig Arquitectes
- KSS + Mateo Arquitectura
- Nikken Sekkei + Pascual I Ausió Arquitectes
- Populous + MIAS Arquitectes + RCR Arquitectes
Ifølge FC Barcelona selv er der tale om det ” vigtigste sportsprojekt i Europa og verden ”, som blandt andet omfatter en udvidelse af fodboldarenaen Camp Nou fra 99.354 til 105.000 tilskuere, en ny Palau Blaugrana; sportshallen der huser FC Barcelonas håndbold- og basketballhold, en renovering af træningsanlægget La Masia samt en række nybyggerier med blandt andet kontorer.

Som led i projektet inviterede FC Barcelona en række arkitektteams til at komme med idéer til henholdsvis Camp Nou og Palau Blaugrana.

Konkurrencerne bevæger sig nu ind i fase 2, og Bjarke Ingels Group er med blandt de otte teams, som over de kommende tre måneder får mulighed for at arbejde videre med forslagene til udvidelsen af Camp Nou. Her arbejder det danske arkitektfirma sammen med engelske IDOM og catalanske BAAS Arquitectes. De er oppe mod blandt andre Populous, der var med til at designe den engelske nationalarena, Wembley Stadium, i London.

Planerne for Nou Camp omfatter en gennemgribende renovering af det nederste tribunedæk, en udvidelse i højden, og et nyt tag der dækker samtlige tilskuerpladser. Samtidig vil hele Camp Nou-området blive udvidet fra i dag 40,000 kvadratmeter til 104,000 kvadratmeter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.362