23948sdkhjf

Kjellerup VVS lander aftale med Eurodan-Huse

Får vvs-ansvaret for typehuse i midten af Jylland.
Kjellerup VVS skal i de næste to år udføre vvs-arbejdet i alle typehuse, som Eurodan-Huse opfører i typehusproducentens midtjyske arbejdsdistrikt.

Distriktet strækker sig fra vestkysten til østkysten mellem Vejle til Aalborg, og ordrens værdi er cirka 5-7 mio. kr.

Claus Egholm, indehaver af Kjellerup VVS, er glad for at genoptage samarbejdet med Eurodan-Huse, som man samarbejdede med, før finanskrisen skruede ned for byggeaktiviteten.

- Vi forventer et rigtig godt og kvalitetssikret samarbejde, hvor der er styr på tingene og kvaliteten. Eurodan-Huse har været til i mange år, og de er også kommet med et fint regnskab, bemærker han.

Eurodan-Huse kom senest ud med et nettooverskud på godt 10 millioner. Kjellerup VVS selv tjente knap tre millioner netto i seneste regnskab, og det er kun gået fremad for den midtjyske installatørvirksomhed siden et næsten tilsvarende chokminus i 2009.

I øvrigt har Kjellerup VVS cirka 50 ansatte og beskæftiger sig med vvs-opgaver ved projekter som skoler, ungdomsboliger, kontorbyggeri, rækkehuse og klyngehuse med mere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157