23948sdkhjf

30 byggekonkurser i august

Konkurs-risikoen er fortsat forhøjet hos de mindre byggevirksomheder. Men en stigende aktivitet på boligmarkedet puster en smule liv i opsvinget.
30 bygge- og anlægsvirksomheder måtte dreje nøglen om i august. Det bringer det samlede antal konkurser for 2015 op på 371 – 17 procent flere end i samme periode sidste år.

Samtidig er de 30 månedlige konkurser en væsentlig forbedring i forhold til forårsmånederne. Og selvom august bød på tre flere konkurser end sidste år, så ser Dansk Byggeri positivt på udviklingen. Men mest for de store virksomheder.

- På bundlinjen går bygge- og anlægsbranchen mod bedre tider, omend der fortsat er meget stor geografisk variation. Især de store virksomheder omkring hovedstaden og Aarhus har fulde ordrebøger, mens mange små byggevirksomheder i yderområderne hænger med næbbet med slunkne ordrebøger og forhøjet konkursrisiko, siger Bo Sandberg, der er cheføkonom hos Dansk Byggeri.

Boligmarked i bedring kan hjælpe
En af årsagerne til, at de mindre byggevirksomheder ikke er på omgangshøjde med de store, er, at det private forbrug har ligget stille i en lang periode. Og uden private investeringer er det småt med opgaver til de mindre tømrer- og murerfirmaer. Dog kan en bedring i boligmarkedet være med til at afhjælpe situationen.

- Der er flere nøgletal, som i øjeblikket udvikler sig gunstigt i bygge- og anlægsbranchen blandt andet beskæftigelsen. Hertil kommer, at en stigende aktivitet på boligmarkedet smitter positivt af på branchen. Det samme er tilfældet med den genindførte Boligjob-ordning, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri forventer omkring 600 byggekonkurser i 2015. Det er flere end sidste år, men markant færre end i 2010, hvor konkursbølgen toppede med 1.005 lukkede bygge- og anlægsaktører.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094