23948sdkhjf

Lyngholm vil inspicere kloakker i tre dimensioner

Virksomheden har investeret i en TV-vogn, der anvender avanceret 3D-udstyr til scanninger og optagelser af brønde og kloakrør.
Lyngholm har netop fået en ny TV-vogn hjem fra Tyskland af mærket Rausch, som er udstyret med en 3D-laser på kamerahovedet.

TV-vognen, der kan lave 3D-scanninger og 3D-optagelser af kloakledninger og brønde, er ifølge firmaet den første af sin art herhjemme.

- Når man udfører almindelig TV-inspektion, kan det være svært at se, om der er deformationer på kloakledningerne. På de nye 3D-scanninger kan vi med det samme se, hvis rørene er deforme, forklarer servicechef Dennis Granhøj.

Forventningerne til købet af den nye TV-vogn er, at operatørernes arbejde bliver langt mere effektivt, fordi de med 3D-funktionen hurtigere kan danne sig et godt billede af rørenes tilstand.

Det betyder, at kunden kommer til at opleve en mere nøjagtig optagelse og opmåling af kloaksystemet.

- Producenten har gjort betjeningen simpel. Den nye TV-vogn med 3D-laser er nem at betjene for operatørerne, og selvom den nye tv-vogn kan lave mere præcise målinger, bliver opgaven ikke vanskeligere end med det gamle udstyr, fortæller Dennis Granhøj.

Udover brugervenlighed lægger Lyngholm også vægt på, at investeringen kommer alle kunder til gavn. Det nye udstyr er fleksibelt og kan anvendes både på privatgrunde og ved større byggerier. TV-vognens teknologi gør det muligt at inspicere kloakrør helt ned til en diameter på kun 30 millimeter og kloakrør så store, at en bil kan køre igennem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188