23948sdkhjf

Arkil vinder asfaltaftale med Sønderborg

Den sønderjyske entreprenør får en fireårig kontrakt.
Fire entreprenører prækvalificerede sig, og nu har Sønderborg Kommune skrevet kontrakt med Arkil om asfaltarbejder i byområderne i de kommende fire år.

Arkil har en asfaltfabrik i Skrydstrup ved Haderslev og en entreprenør-afdeling i Sønderborg og har i forvejen entreprisen på asfaltarbejde uden for Sønderborg Kommunes byzoner.

- Der er tale om en rammeaftale, som bygger på en forventning om 450.000 kvm belægning i fire år til og med udgangen af 2018. Arkil fik flest point i forhold til kriterierne om samarbejde, anvendelse af genbrugsmaterialer og ansættelse af elever, som udgør den ene del af vurderingsgrundlaget – men Arkil var også billigst, hvilket er den anden, vigtige del, vi naturligvis forholder os til. Så der var ikke tvivl om, at det var dem, vi skulle tegne kontrakt med, siger formand for teknik- og miljøudvalget i Sønderborg Kommune, Frode Sørensen.

Aftalen omfatter dækkende belægning på stier og veje, større reparationer og kørebaneafmærkning i forbindelse med nye slidlag. Der er dog tale om en fleksibel kontrakt forstået på den måde, at aftalte strækninger og belægningstyper kan justeres undervejs efter fælles aftale. Udvælgelsen af strækninger sker på baggrund af en vurdering af skader og trafik og koordineres med planlægningen af ledningsarbejder.

Den fireårige kontrakt kan forlænges med yderligere to år, hvis parterne ønsker det.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094